DEN ENESTE ENE - THE MUSICAL (2005)

Hvis du ikke nåede at se den, så er det bare ærgerligt Sonnyboy!

’Den eneste Ene - The Musical’ var startskuddet for The One and Only Company. Musicalen bygger på Susanne Biers prisvindende og folkekære spillefilm ’Den eneste Ene’ fra 1999. Musicalen havde premiere i 2005 med en gigantisk opsætning i Forum Copenhagen med plads til 4.000 publikummer til hvert show. Forum blev omdannet til ét stort totalteater med restauranter, afterparties og optræden af kendte 80´er navne.

Peter Langdal var instruktør og styrmanden bag det kæmpe show i scenograf Karin Betzs storslåede univers, mens Thomas Helmig og Jesper Winge Leisner skrev musikken. Musicalen blev flyttet til Forum Horsens samme år i samarbejde med producent Frank Panduro.  

Både anmeldere og publikum elskede forestillingen, som modtog en Reumertpris i 2006 for ”Bedste musikforestilling” - og med ét slag havde The One and Only Company etableret sig som ny aktør på den danske musicalscene.

 ’Den eneste Ene - The Musical’ blev genopsat i 2012. Se denne.

MEDVIRKENDE

Niels Olsen - Niller
Louise Mieritz - Sus
Lars Bom - Sonny
Therese Glahn - Stella
Niels HP - Knud
Szhirley - Sanger
Al Agami - Sanger
Stine Hjelm - Sanger
M. fl.

Credits

Peter Langdal - Instruktion og manusbearbejdelse
Thomas Helmig og Jesper Winge Leisner: Musik
Niclas Bendixen - Koreografi
Karin Betz - Scenografi og kostumer
Joakim Pedersen - Kapelmester og arrangør
Jesper Winge Leisner - Executive producer
Baseret på Susanne Biers film af samme navn
med originalt filmmanuskript af Kim Fupz Aakeson

ANMELDELSER

★ ★ ★ ★ ★

KÆMPESHOW MED SÆDKVALITETEN HELT I TOP!

Berlingske Tidende
★ ★ ★ ★ ★

...ET KNALDHAMRENDE FLOT OG FORNØJELIGT SHOW

B.T.
★ ★ ★ ★ ★

DEN ENESTE ENE LÆGGER SCENEN NED I KØBENHAVN

Børsen

SAMARBEJDSPARTNERE

Forum Copenhagen
Forum Horsens

Rettigheder

All rights reserved The One and Only Company ©