The One And Only Company

Vi vil underholde og generere livsglæde gennem gode oplevelser

The One & Only Company er Danmarks største udviklings- og produktionsselskab for Musical Entertainment. Selskabet blev stiftet i 2004 og har aldrig modtaget offentlig støtte. Vi havde vores første premiere i 2005 med forestillingen Den eneste Ene - The Musical. Forestillingen blev en stor anmelder- og publikums succes og modtog en Reumert-pris for Årets Danske Musikteater i 2006

Det gav os blod på tanden. Vi gik i lag med at udvikle mere ny dansk musikdramatik, som f.eks. Elsk Mig I Nat, Olsenbanden & Den Russiske Juvel, Leva Livet (S) og begyndte samtidigt at lave nye opsætninger af kendte musicals som Grease, Dirty Dancing, SHREK The Musical, og en ny sommerrevy blev det også til.

Vi voksede hurtigt og vil inden årsskiftet 2015/16 passere 1 mio. solgte billetter til vores forestillinger.

Vores erklærede mission er at skabe store, underholdende og inkluderende musikforestillinger for det musicalinteresserede publikum og for alle de, der kun sjældent - eller aldrig - går i teatret. Vi ønsker at afmontere alt det højtidelige og elitære omkring en teateroplevelse og møde vores publikum på deres præmisser - på en ligefrem og uprætentiøs måde. Vi gør alt, hvad vi kan for at stille os i publikums tjeneste, med alt hvad det indebærer.

HVEM ER VI?

  • Jesper Winge Leisner

    CEO, Executive producer Kontakt
  • Eva Præstiin

    Producent/Souschef Kontakt
  • Helene Bester

    Administrationschef/ P.A. for Jesper Winge Leisner Kontakt
  • Louise Toft

    Marketing & Medier Kontakt
  • Sophus Friis Mathiasen

    Producer/Produktionsleder Kontakt
  • Joakim Pedersen

    Music Advisor, Arrangør Kontakt